Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sorte skyer hænger over hotel- og restaurationsbranchen, skriver Finn Kræfting, adm. direktør i Small Danish Hotels, i Børsen.

”Branchen står med tårnhøje regninger. Regeringens aftale om at udskyde energiregningen kan holde hånden under de hårdest ramte, men det betyder en ny gældsættelse. Vi skal ikke tilbage til kompensationsordninger og hjælpepakker, men der skal et fornyet politisk perspektiv på at skrue på skatter og afgifter, så det bliver nemmere for hotel- og restauranterhvervet at tjene sine egne penge,” skriver han.

Finn Kræfting skriver, at der skal tænkes i langsigtede løsninger og ikke midlertidige lånemuligheder. Nu er det mere oplagt end nogensinde at skrue på rammevilkårene, så vi holder erhvervet sundt med fokus rettet på gæsterne, lyder budskabet.

Læs hele indlægget her.

Stays ekspanderer til udlandet

Den danske hotelkæde Stays optager to svenske hoteller som de første medlemmer uden for Danmark. Udvidelsen sker gennem samarbejdet med BWH Hotels og er led i kædens strategi om international vækst.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Log ind