Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De danske restauranter er ramt af en giftig cocktail, der uundgåeligt vil føre til flere konkurser i den kommende vinter. Spisestedernes omkostninger til energi og fødevarer stiger voldsomt, og samtidig er der udsigt til færre gæster, når inflation og galopperende udgifter til el og varme for alvor ventes at dæmpe forbruget og lysten til at gå ud og spise.

Restauranternes udfordringer er ekstra store, fordi krisen kommer kort efter pandemien, så aktørerne har – trods travlhed i en stor del af 2022 – ikke haft lang tid til at genopbygge en slunken pengekasse.

”Spørgsmålet er ikke, om vi får konkurser. Det handler om, hvor mange flere der må dreje nøglen om,” siger Kristian Nørgaard, politisk direktør i Horesta, som er brancheorganisation for restauranter og hoteller.

Han mener, der er tale om en ”vild situation” for erhvervet.

”Vi hører om mange restauranter, som ikke kan skaffe personale, så de må sige nej til omsætning. Samtidig er masser af restauratører enormt pressede, fordi omkostningerne på kort tid er steget voldsomt,” siger Kristian Nørgaard.

Flere restauranter er allerede lukket eller har skåret ned.

Forleden lukkede den historiske restaurant Sans Souci på Frederiksberg efter mere end 100 års drift. Den landsdækkende pizzakæde Gorms har lukket 3 af 13 restauranter med henvisning til bl.a. stigende elregninger, og sushikæden Bar’ Sushi har lukket fire af sine restauranter.

År til dato er konkurstallet 17 pct. højere end de foregående år.

Læs hele historien her

Wolt forventer lavere vækst efter rekordår

Efter flere år med kraftig fremgang forventer Wolt Danmark, at væksten flader ud i 2026. Selskabet vil derfor hente mere vækst fra andre områder end traditionel takeaway.

HORESTA tog debatten om drikkepenge i DR Aftenshowet

Skal man give drikkepenge i Danmark? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da HORESTA forleden deltog i DRs Aftenshowet. Budskabet var klart: Ingen er forpligtede til at give drikkepenge, men det er en måde at vise anerkendelse på.

HORESTA advarer mod dansk turismeskat

Erfaringer fra Amsterdam viser ifølge HORESTA, at turismeskat ikke mindsker antallet af besøgende. Organisationen peger i stedet på bedre styring af gæstestrømme og regulering af korttidsudlejning.

Log ind