Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Samuel og Jimmy er begge fra øen Sumatra, der ligger i det vestlige Indonesien. De mødte hinanden på kokkeskole i 2010 og har siden da arbejdet sammen på både Kiin Kiin og på La Tre i København.

Det har, siden de oplevede magien, de kan skabe sammen i et køkken, været deres drøm at åbne egen restaurant. Derfor er de stolte af endelig at kunne kalde sig restaurantejere. Makkerparret flytter over på den anden side af Studiestræde, der tidligere har huset bl.a. Greasy Spoon og senest Red Tiger.

Navnet på spisestedet bliver SAJI, hvilket betyder ”servere” på Indonesisk, og det fortolker Samuel og Jimmy selv til at betyde værtskab, smagfulde idéer og imødekommenhed.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind