Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Til HORESTA Årsdag var den lyserøde løber rullet ud ved indgangen til Øksnehallen i København, og indenfor var hallens mange tusinde kvadratmeter inddelt i først en forhal med stadeholdere og højborde, og så en stor sal med omkring 100 runde borde, fem storskærme og en scene i midten af rummet, skriver Turistmonitor.

HORESTAs formand Jan Vinter Laursen tog ordet på scenen og bød de fremmødte velkommen.

”Der er sket meget siden sidste årsdag. Både i branchen og i Horesta,” indledte han og henviste til, at branchen igen står over for en udfordrende tid med øgede omkostninger, og at man i HORESTA har nedsat en ny trio til at stå i spidsen for organisationen.

Derefter indtog HORESTAs nye direktion bestående af adm. direktør Pia E. Voss, politisk direktør Kristian Nørgaard og kommerciel direktør Jeppe Møller-Herskind scenen, men årsdagen handlede ikke om dem, slog Pia E. Voss hurtigt fast.

”Det handler om jer. Vi kan godt forstå, hvis I er lidt trætte. De sidste år har været noget af en rollercoaster,” lød det.

Læs hele historien her.

Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter

Beskæftigelsen i hotel og restaurantbranchen nåede i juli 152.743 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er ny brancherekort, og så er det knap 7.000 flere end året før. Internationale medarbejdere står for næsten halvdelen af fremgangen.

Hotel- og restaurantbranchen runder 150.000 ansatte

Hotel- og restaurantbranchen har passeret 150.000 ansatte, viser nye beskæftigelsestal for juli. HORESTA glæder sig over branchens stærke jobvækst og fremhæver internationale medarbejderes store betydning for fremgangen.

Log ind