Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

På mandag den 5. december er det 25 år siden, at Prins Henrik indviede DGI Byen i den gamle kødby på Københavns Vesterbro.

Udover at være Københavns største udbyder af idrætsfaciliteter rummer DGI byen også et hotel, mødelokaler samt og faciliteter til kulturelle og kunstneriske begivenheder. Derudover har hele Københavns sports-, aktivitets- og konferencecentrum igennem de sidste 25 år lagt rammer til et mangfoldigt udvalg af aktiviteter, som fx X Factor Bootcamp, politiske valgfester, COVID-19 vaccinationscenter, WorldPride, messer og konferencer samt meget andet. 

Administrerende direktør for DGI Byen, Michael Stensbøl ser tilbage med stor begejstring på DGI Byens bedrifter, og har fortsat store ambitioner for fremtiden:

”Jeg er meget glad for, at vi i løbet af de 25 år er lykkes med at skabe Københavns største og vigtigste kraftcenter for sport, fritid, kultur og erhvervsaktiviteter. Nu tager vi hul på det næste kapitel for DGI Byen, hvor vi for alvor ønsker at øge fokus på københavnernes livskvalitet og sundhed. Vi skal alle passe på vores fysiske og mentale helbred, hvorfor vi ønsker at skabe et univers i den gamle kødby, hvor alle vores gæster motiveres og inspireres til en sund livsstil,” siger Michael Stensbøl.

DGI Byen fejrer sine første 25 gennem en hel uge med masser af festlige indslag fra 5. til 11. december, hvor den bl.a. står på billig adgang til Vandkulturhuset, rabatter og sjove aktiviteter.

 Læs mere her

Danske Hoteller skal på jagt efter ny topchef

Danske Hoteller skal finde en ny adm. direktør, efter at Nina Carlslund og bestyrelsen har indgået en gensidig fratrædelsesaftale. Bestyrelsesformand Erik Sophus Falck overtager den daglige ledelse, mens arbejdet med at finde en afløser går i gang.

Nyt luksusresort i Tisvildeleje rykker et skridt nærmere

Gribskov Kommune har sat gang i planarbejdet for en omfattende udvikling af Sankt Helene i Tisvildeleje. Projektet omfatter omkring 300 hotelværelser og ferieenheder med cirka 1.000 sengepladser samt restaurant, spa, wellness og konferencefaciliteter.

Ny direktør til AC Hotel Bella Sky Copenhagen

Teit Meier Hansen tiltræder 10. september som General Manager for AC Hotel Bella Sky Copenhagen. Han kommer med mere end 20 års erfaring fra hotel og hospitalitybranchen og får ansvaret for et af Bellagroups tre københavnske hoteller.

Log ind