Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
For at sikre en klar strategi på tværs af såvel platforme som landegrænser har Zleep Hotels valgt at styrke det velkendte brand. Valget kommer som led i hotelkædens vækstrejse og snarlige udvidelse på det internationale marked. En udvidelse der ifølge hotelkædens Head of Marketing, Maria Wagner, kalder på en klar brandfortælling og et strategisk sigte, der effektivt kan tilpasses de nye markeder.
”Med 10 hotelprojekter for døren, hvoraf det første åbner i Madrid til sommer, er det nu vigtigere end nogensinde før, at vores brand nemt og effektivt kan overføres til nye markeder. Derfor glæder det mig at have Michael Svoldgaard med på holdet,” forklarer Maria Wagner, Head of Marketing, og fortsætter:
”Foruden at være særdeles hjemmevant i strategi- og brandudvikling er Michael en erfaren og dygtig Art Director med årelang baggrund i reklamebranchen. Michael bliver en nøglespiller i vores tætte samarbejde med vores hovedaktionær, Deutsche Hospitality, og jeg glæder mig til at se hans brandingarbejde udfolde sig på allerede eksisterende og kommende Zleep hoteller samt i vores digitale og øvrige kommunikation.”
Selv ser Zleep Hotels’ nye Brand Designer frem til at konkretisere den samlede brandfortælling, så både vækst- og marketingstrategi kan omsættes til virkelighed, og dét uanset hvor i verden konceptet skal udfoldes:
”Zleep Hotels er et spændende brand og en vigtig spiller på markedet. En spiller med fokus på det essentielle for hoteloplevelsen og dét med god grund. For hvorfor betale for rosenblade på dynen når alt, du har brug for, er en god seng at sove i? Den brandfortælling glæder jeg mig meget til at videreudvikle både med en national og international positionering for øje,” fortæller Michael Svoldgaard om sin nye stilling som Brand Designer i Zleep Hotels.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026