Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det skal være endnu tryggere at gå i byen i Esbjerg og Sønderborg. Syd- og Sønderjyllands Politi indfører fra den 15. marts nattelivszoner, der dækker flere af de gader og pladser i Esbjerg og i Sønderborg, hvor mange mennesker traditionelt går i byen.

”Der er på ingen måde tale om, at dette tiltag er et udtryk for stigende kriminalitet i nattelivet. Der er alene tale om, at vi har fået et nyt værktøj stillet til rådighed, som vi vil tage i brug for at øge trygheden i nattelivet”, siger politidirektør i Syd- og Sønderjyllands Politi Frits Kjeldsen.

Den 1. juli sidste år trådte en lovændring i kraft, så personer, der bliver dømt for bestemte former for kriminalitet i nattelivet, kan idømmes et forbud mod at gå på barer, diskoteker og lignende steder mellem midnat og klokken 5.00. Forbuddet betyder også, at de dømte ikke må færdes i de nattelivszoner, som politikredsene har oprettet. Forbuddet er landsdækkende og gælder på tværs af politikredsene. Forbuddet kan gælde i op til to år.

Læs hele historien her.

Konferencehotel droppes i Esbjergs udviklingsprojekt

Planerne om et konferencehotel på Sønderbro Plads i Esbjerg er taget ud af et større byudviklingsprojekt. Investorgruppen peger på udfordringer med hotelbelægningen i weekenderne og øget kapacitet i byen.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind