Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tiden med corona, nedlukning, tomme hotelværelser, ja egentligt bare det meste af 2020 og en del af 2021, ser nu for alvor ud til at blive forvist til glemmebogen på Odenses hoteller. Siden denne sommer har de oplevet en stor vækst i antallet af overnatninger, skriver Fyens.dk.

Et af de steder, hvor man har kunnet mærke turisterne vende tilbage, er hos Frederik VI’s Hotel. Thomas Danielsen startede som ny direktør på hotellet den 1. januar 2020, få måneder før coronavirus gjorde sit indtog i Danmark. Men efter et 2020 med uvished og frustrationer er stemningen på hotellet nu langt mere opløftet.

”Når jeg kigger på tallene for overnatninger i sidste halvdel af 2021, ser det rigtigt fint ud. Og det gælder sådan set både i forhold til erhvervsturisme, hvor vi lever af kurser og konferencer, og også i forhold til de mange leisuregæster (ferierejsende, red.), som vi ofte får, når golfsæsonen starter. Så jeg er meget fortrøstningsfuld,” siger Thomas Danielsen.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind