Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De ukrainere, der kom til Danmark, lige da krigen brød ud, og blev privat indlogeret, har bedre mulighed for at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet end mange af de ukrainere, der er blevet modtaget på asylcentrene i løbet af de sidste 14 dage. Ifølge Anne la Cour Vågen, chef for asylafdelingen i Dansk Røde Kors, er der nemlig stor forskel på første og anden bølge af ukrainere på flugt, skriver Børsen.

“De ukrainere, der kommer i anden bølge, er mere sårbare og knap så ressourcestærke, som de første, der kom hertil. Færre kommer i egen bil, langt størstedelen kan ikke engelsk, og vi har fået flere ældre og handicappede på asylcentrene,” siger Anne la Cour Vågen.

Ifølge tal fra udlændingestyrelsen har 11.514 personer ansøgt om ophold efter særloven, der sikrer ukrainske flygtninge midlertidig opholdstilladelse. 838 personer har fået opholdstilladelse, og blandt dem er knap 40 pct. børn. Dertil kommer de ukrainere, der har booket tid til at ansøge og dem, der stadig opholder sig i Danmark på visum.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind