Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De ukrainske flygtninge, som kommer til at bosætte sig i Kolding, mens de er på flugt fra krig i deres hjemland, skal hjælpes i arbejde så hurtigt som muligt, og virksomhederne har en forpligtelse til at bidrage til at hjælpe de mennesker, som må forlade Ukraine efter Ruslands invasion af landet. Det mener administrerende direktør på Hotel Koldingfjord, Peder J. Madsen, som slår fast, at man på hans hotel står klar med en udstrakt hånd og et ønske om at ansætte ukrainske flygtninge, skriver JV.dk.

I en servicevirksomhed som hans mangler man hænder, og dermed vil ukrainske flygtninge kunne hjælpe med at besætte nogle af de ledige stillinger på hotellet.

Men erhvervslivet har også en forpligtelse til at hjælpe med at få så mange ukrainere som muligt i arbejde, efterhånden som de ankommer til Danmark, mener Peder J. Madsen.

”For mig er det lige meget, om ens vugge har stået i Aleppo, Assens, Kolding eller Kiev, når jeg skal ansætte folk.”

Læs hele historien her.

Hotel Koldingfjord kåret som Jyllands bedste hotel

Hotel Koldingfjord har vundet prisen som Jyllands bedste hotel ved Danish Travel Awards i København. Kåringen kommer samtidig med, at hotellet har udvidet kapaciteten med flere værelser og styrket mulighederne for at afholde konferencer og events.

Turismebranchen hyldet ved Danish Travel Awards 2026

Mere end 500 branchefolk var til stede, da Danish Travel Awards 2026 onsdag samlede turismebranchen til festlig prisuddeling i København. 20 priser og tre specialpriser blev uddelt til virksomheder, der gør en forskel for dansk turisme.

Log ind