Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er svært at holde sig til den fastlagte rute, når man er på tour i Danmark. Her bliver selv professionelle cykelryttere i Tour de France lokket på afveje af god mad, smukke landskaber, spændende arkitektur og kulturhistorie. 

Det er fortællingen i kampagnen ”Detour de France”, som VisitDenmark nu lancerer, og som markerer, at der er 100 dage til, at verdens største cykelløb starter i Danmark. Kampagnen skal skabe interesse for at holde ferie i Danmark blandt turister i Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og Storbritannien. 

”Når verdens største cykelløb rammer Danmark, så har vi en helt unik mulighed for at vise vores særlige danske DNA frem, ligesom den gule folkefest vil få en masse turister til landet. Den chance skal vi selvfølgelig udnytte, og filmen fra VisitDenmark understreger netop de danske styrker, både når det kommer til vores lækre restauranter, smukke landdistrikter og seværdigheder. Tour de France er ganske enkelt også en scene for danske virksomheder, og derfor kan jeg slet ikke vente til startskuddet lyder om 100 dage,” siger erhvervsminister Simon Kollerup. 

Omdrejningspunktet i kampagnen er videoen ”Detour de France”, som vises på TV i Tyskland og Holland, samt på YouTube og Faceboook/Instagram i Storbritannien, Frankrig, Italien, Holland og Tyskland. Dertil kommer fem videoer, som sætter spot på de fem destinationer på de danske etaper. 

Se de fem film fra destinationerne her: 

København
Fjordlandet
Fyn
Vejle
Sønderborg 

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind