Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turismen i Danmark har det godt, og det gælder altså også i Nordjylland, hvor især kystferie er et hit hos både danske og udenlandske turister. Hos Blokhus By Camping er det tydeligt, og her kan man fortsat mærke stigningen i antallet af turister, som i 2021 faktisk oversteg antallet af turister i 2019 året før coronapandemien, skriver TV2 Nord.

”Belægningen er rigtig høj. Sidste år ringede mange tyskere og spurgte, om der var pladser hos os uden at bestille, fordi de lige skulle overveje situationen. I år ringer de bare og bestiller første gang,” siger Inge Vestergaard, der er lejrchef hos Blokhus By Camping.

Inge Vestergaard er overbevist om, at det er den lette adgang til natur, by og kulturelle mål, der gør udfaldet. Hun hæfter sig især ved en trend, hvor turisterne gerne vil tættere på naturen.

Læs hele historien her.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind