Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I forbrugernes valg af feriested betyder miljøaftrykket en hel del, og tiltag der bidrager til den grønne omstilling er vigtige konkurrenceparametre. Det har man indser hos det nordjyske feriecenter Skagen Strand. Med sine 142 feriehuse samt fællesbygninger, har det været et prioriteret område at finde effektive løsninger således, at energiforbruget kunne blive mere intelligent og langt mere effektivt. Feriecenteret har derfor i et stykke tid arbejdet på et stort projekt for bæredygtig energi i samarbejde med Mariendal.

I korte træk har Skagen Strand feriecenter installeret intelligent varmestyring i feriehusene. Dette giver mulighed via bookingsystemet at kontrollere og styre varmeforbruget i husene afhængig af, om der er gæster.  I tillæg er varmesystemer, som luft-luft og luft-vand pumper installereret til opvarmning af alle fællesbygninger. Gaskilden er udskiftet med en langt mere effektiv løsning, der kobles ind når luft-luft/luft-vand når sit maksimum niveau.  Denne hybridløsning gør, at feriecenteret har en fleksibilitet, der taler ind i fremtiden.

”Udover et forbedret indeklima giver løsningen store besparelser. I løbet af et år har vi en besparelse i forbrug på hele 500.000 KW. Med priser, der i øjeblikket er på himmelflugt, har det stor betydning for et feriecenter på vores størrelse” udtaler Peter Wallenskog, direktør på Skagen Strand.

Skagen Strand er allerede Green Key certificeret, og har i lang tid arbejdet med bæredygtige tiltag. 

Vi lever allerede op til Green Keys stærke miljøkrav, og fordi vi er beliggende midt i et skønt naturområde, er det ekstra vigtigt for os at arbejde for klima- og miljøvenlig drift af feriecenteret. Dette dog uden at gå på kompromis med gæsternes komfort og ferieoplevelser”,

Den næste og sidste fase i energioptimeringsprojektet, er at kunne aflæse eksakt forbrug i de enkelte feriehuse. De tekniske løsninger er allerede på plads, og der mangler kun bi-målere i feriehusene.

”Når denne sidste fase er på plads, får gæsterne mulighed for at påvirke sit forbrug og dermed pris, samt bidrage til en mere bæredygtig ferie”, afslutter Peter Wallenskog.

SENESTE NYHEDSBREV

BDO inviterer til webinarer: Få styr på markedsføring og klimamål

Nye regler for grøn markedsføring og stigende krav til virksomheders klimamål kan få betydning helt ind i jeres daglige drift. BDO inviterer nu til to webinarer, der giver virksomheder et praktisk overblik over nye krav til markedsføring og klimamål. Webinarerne er gratis. Skal du med?

DOK5000 får Green Key-certificering

DOK5000 ved Odense Havn er blevet Green Key certificeret efter en målrettet indsats med blandt andet energi, ressourceforbrug, indkøb og affald. Dermed er alle Evenues’ venues nu omfattet af miljømærket.

Log ind