Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der findes adskillige veje til et godt måltider i København, og vil man vide, hvad andre gæster synes om et givent sted, er tjenester som Tripadvisor og Yelp kun et klik væk, skriver Berlingske.

Nu er det muligt at følge fagfolkenes egne anbefalinger. Appen Jungle CPH, som bliver lanceret tirsdag, gør det omvendte af de mange brugergenerede guides. Her er det kokke, sommelierer, baristaer og bagere, der kommer med deres anbefalinger.

”På de kendte platforme er det ofte enten meget tilfredse kunder eller det modsatte, der går ind og anmelder. Vi vil gerne gå en anden vej og skabe et community af kokke, som giver deres top fem til byens madscene,” siger Kristoffer Hartwig, der har taget initiativ til Jungle CPH.

Læs hele historien her.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind