Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringen har fredag indgået en bred aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om en grøn skattereform. Aftalen er ifølge en pressemeddelelse fra finansministeriet ”det største enkeltstående bidrag til Danmarks klimamålsætning i 2030 siden klimalovens vedtagelse,” skriver Standby.dk.

Aftalen betyder blandt andet, at danske hoteller årligt frem mod 2030 sparer 50 millioner kroner om året på den såkaldte rumvarmeafgift, i alt 450 millioner kroner.

”Under forhandlingerne har vi presset massivt på for at sikre en afvikling af rumvarmeafgiften. Hotel-, restaurant- og turisterhvervet skal selvfølgelig også bidrage til at nå 2030-målene. Vores erhverv er heldigvis ikke blandt de mest energitunge, og vi er nået rigtig langt i den grønne omstilling,” fortæller Jannick Nytoft, adm. direktør i HORESTA.

Hele pressemeddelelsen fra finansministeriet og selve aftaleteksten kan ses via dette link.

Læs hele historien fra Standby.dk her.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

BDO inviterer til webinarer: Få styr på markedsføring og klimamål

Nye regler for grøn markedsføring og stigende krav til virksomheders klimamål kan få betydning helt ind i jeres daglige drift. BDO inviterer nu til to webinarer, der giver virksomheder et praktisk overblik over nye krav til markedsføring og klimamål. Webinarerne er gratis. Skal du med?

Log ind