Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danskerne har for alvor fået appetit på at flyve igen. I maj har næsten 2,1 millioner passagerer rejst til og fra Københavns Lufthavn. Det er det største antal for en måned, siden coronapandemien begyndte. Det oplyser Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse til Ritzau.

En af årsagerne til, at maj har haft så mange rejsende, er søndag 29. maj, hvor cirka 85.000 rejste gennem lufthavnen i forlængelse af Kristi himmelfartsferien. Det er det højeste antal for en enkelt dag, siden corona ramte.

Københavns Lufthavn er ikke ene om at opleve stor rejselyst igen. Også i Billund og Aalborg stiger passagertallene, og faktisk har de to jyske lufthavne i maj haft flere rejsende, end de havde i samme måned før corona.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Log ind