Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Airbnb er blevet en platform, hvor hus- eller lejlighedsejere kan tjene en ekstraindtægt ved at leje deres hjem ud. TravelDailyNews fortæller, at søgninger på, hvad der kræves for at leje sit hjem ud via airbnb, er steget med 200 procent i den seneste måned, skriver Standby.dk.

En opgørelse viser, at København befinder sig i top ti over de mest profitable europæiske byer at leje ud i. Listen toppes af London, da en bolig med tre soveværelser i den engelske hovedstad kan udlejes til en gennemsnitspris på 328,07 euro per nat, hvilket svarer til 2.442 kroner. Det er 60 procent mere end udlejningsprisen i Manchester.

København er på listens sjetteplads, hvor den befinder sig mellem italienske Milan, som er nummer fem, og den norske hovedstad Oslo, som har indtaget syvendepladsen. Ifølge listen kan airbnb-værter i København i gennemsnit indkassere 211,73 euro per nat, og det svarer til 1.575 kroner. Er man i en situation, hvor det er muligt at leje boligen ud i en hel måned, kan det indbringe 6.351,90 euro (47.269 kroner).

Læs hele historien her.

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Log ind