Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mange nye hoteller er skudt op i Aarhus de senere år, og flere er på vej. Det giver naturligt nok en øget konkurrence blandt aktørerne på det aarhusianske hotel- og konferencemarked og dette tager Casper Bock, hotelchef på HORISONT Hotel & Konference, nu konsekvensen af. Hotellet ansætter nemlig Ole Husted Ditlevsen som key account manager.

”For at imødekomme udviklingen har vi løbende renoveret HORISONT både på værelsessiden og på møde- og konferencedelen, så vi hele tiden har kunnet indfri gæsternes ønsker og behov. Nu er tiden imidlertid kommet til at opruste ikke blot hardwaren, men også softwaren. Vi ønsker at skærpe vores position og profil i markedet og at arbejde med at øge kendskabsgraden til vores produkt og det kræver bl.a. et større fokus på salg,” fortæller Casper Bock.

HORISONTs nye key account manager ser det som en enestående karrieremulighed at få lov til at være med til at sætte en ny salgsstrategi for hotellet. Ole Husted Ditlevsen udtaler:

”Jeg glæder mig utroligt meget til mit nye job hos HORISONT Hotel & Konference. Jeg har nu i et stykke tid haft et ønske om at vende tilbage til hotel- og konferencebranchen, som jeg jo har været en del af det meste af min professionelle karriere. Og det afgørende for mig i lige netop key account managerstillingen på HORISONT, er blandt andet, at jeg får en enestående mulighed for selv at forme stillingen, naturligvis i samarbejde med den øvrige ledelse på hotellet, men med stor egen indflydelse. Og så glæder jeg mig meget til at skulle ud i marken og sælge et hotel- og konferenceprodukt, som står skarpt, og hvor man sætter gæste- og kundeservice højest på agenden.”

Log ind