Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Small Danish Hotels indleder sommeren med at udvide listen over kroer, hoteller og slotte i Danmark. Hotelkæden har indgået et samarbejde med det ikoniske Bandholm Badehotel, der hører blandt Danmarks hyggeligste badehoteller.
”Der er stor efterspørgsel efter hoteloplevelser i den højere ende af kvalitetsskalaen, og Bandholm Badehotel er en unik oase for Small Danish Hotels’ gæster, der vil forkæles lidt ekstra. Interessen for badehoteller er fortsat stigende i Danmark, og hotellets naturskønne placering ved vandet kombineret med et stærkt fokus på gastronomi og lokal autenticitet passer perfekt til vores gæsters behov. Dertil tapper badehotellet direkte ind i vores vækststrategi, hvor vi blandt andet fokuserer på fyrtårnshoteller”, siger Finn Kræfting, som er direktør i Small Danish Hotels.
Bandholm Badehotel kommer derved i selskab med mere end 60 kroer og hoteller fordelt over hele Danmark. Bandholm Badehotel har haft sine rødder godt plantet i den lollandske muld siden 1692, og det ligger stedets nye ejerkreds med Allan L. Agerholm i spidsen stærkt på sinde at fastholde og videreudvikle badehotellets lokale sjæl og forankring.
Det kommer for eksempel til udtryk i køkkenet, hvor Nicky Arentsen, som har baggrund på Michelin-restauranter som AOC og Henne Kirkeby Kro, er vendt tilbage til sin fødeø som chefkok. Menukortet er præget af enkelhed og finesse, hvor man kombinerer det bedste fra Michelin-verdenen med det lokale kendskab og rige udvalg af friske råvarer.
Bandholm Badehotel åbnede efter renoveringen fredag den 3. juni 2022.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Brøndums Hotel søger ny ejer efter opgivet handel
04-08-2026
-
Amerikansk burgerkæde åbner endnu en restaurant
04-08-2026
-
Hotel åbner med nye ejere
04-08-2026
-
Nyt restaurantkoncept lukker efter halvandet år
04-08-2026
-
Ny pizzakæde satser på oplevelsen
04-08-2026
-
Sticks'n'Sushi udvider til Sverige og Tjekkiet
04-08-2026
-
Sliders lukker efter 12 år
04-08-2026
-
Hørkram mærker lavere aktivitet i gastronomien
04-08-2026
-
Danhostel vil styrke sin position i turismen
04-08-2026