Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Aarhus har taget et stort spring frem på ICCA’s (The International Congress and Convention Association) rankingliste over topdestinationer for internationale, videnskabelige kongresser og konferencer. Efter at have ligget nummer 88 i 2020, har Aarhus taget et spring på 64 pladser til i 2022 at være nummer 24 i verden ud af de 1234 kongresbyer, som har indrapporteret til ICCA, skriver Visit Aarhus i en pressemeddelelse til Jyllands-Posten.

Det er første gang, at Danmarks andenstørste by er placeret så højt på ranglisten. Den tidligere rekord for Aarhus var en plads som nummer 72 i 2018, efter at Aarhus havde været Europæisk kulturhovedstad i 2017. Aarhus er samtidig en af de eneste næststørste byer i top 25 og et stykke foran flere universitetsbyer.

”Vi er meget stolte af, at Aarhus som kongresby tager et så markant spring frem på den anerkendte rangliste. Det betyder meget i konkurrencen om at tiltrække internationale kongresser og konferencer. Og vi har brug for at få mere gang i møde- og erhvervsturismen efter pandemien, som især har ramt den internationale erhvervsturisme hårdt. Så det her er virkelig en god nyhed for en branche, som fortsat kæmper for at komme på fode igen. Vi skal dog huske, at placeringen er opnået i coronatid, og derfor må vi forvente at ligge lavere næste år,” siger Pia Lange Christensen, direktør, Visit Aarhus i pressemeddelelsen.

Læs hele historien her.

Danske hoteller investerer i beskyttelse mod væggelus

En finsk løsning til forebyggelse af væggelus er installeret på 9.600 danske hotelværelser. På Hotel Guest Apart i Aarhus har direktøren valgt teknologien for at undgå driftsforstyrrelser og omkostninger ved et eventuelt udbrud.

Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift

Regeringens forslag om en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager møder modstand i Aarhus. Borgmester Anders Winnerskjold, Aarhus Havn og VisitAarhus frygter, at afgiften vil få rederier til at fravælge byen og dermed koste omsætning og arbejdspladser.

Log ind