Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
De sidste par års mangel på tyske og internationale turister trækker stadig spor i Destination Vesterhavet. Alene i Varde Kommune, som sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune udgør Destination Vesterhavet, faldt antallet af tyske gæster med omkring 25 procent i både 2020 og 2021 set i forhold til 2019.
Men nu skal de tyske gæster hentes tilbage, og det skal ske via en øget indsats omkring bæredygtighed, digital gæsteservice, datagrundlag og international markedsføring. Derfor får Destination Vesterhavet nu tilført godt 8,2 millioner kroner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til et treårigt projekt.
”Tyskerne har i mange år haft et grønt ben foran, og de efterspørger i stigende grad grønne og bæredygtige turismeoplevelser. Vi skal derfor udvikle nye outdoor-aktiviteter, grønne fødevareoplevelser og bæredygtige overnatningsmuligheder. Samtidig skal vi vide mere om vores gæster, så vi kan skræddersy oplevelsespaletten og destinationsudbuddet på baggrund af solide data og ikke ud fra mavefornemmelser”, siger Peer Heldgaard Kristensen, som er direktør i Destination Vesterhavet.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København
23-10-2026
-
Stays ekspanderer til udlandet
23-10-2026
-
Tre naturnationalparker udvides: Mere natur skal give nye oplevelser for turister
23-10-2026
-
Ny måling: Danskerne er fortsat bekymrede for økonomien
23-10-2026
-
Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke
23-10-2026