Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
40.000 færre danskere under 18 år i 2020 havde et fritidsjob sammenlignet med 2008. Udviklingen er nødt til at blive vendt for at komme en »usund« perfekthedskultur blandt de unge til livs. Sådan lyder analysen fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, som i et interview med Berlingske præsenterer fire konkrete forslag.
Det såkaldte frikortsbeløb for unge under 18 år skal øges fra 37.300 kroner til 46.600 kroner om året, så det matcher voksnes personfradrag. En ung vil således kunne tjene knap 800 kroner mere om måneden uden at skulle betale skat af det. Aldersgrænsen for skattefrit arbejde i private hjem skal øges fra 16 til 18 år.
Og så skal fribeløbet helt afskaffes i juli og august, så studerende – også dem over 18 år – kan arbejde skattefrit i deres sommerferie.
”Fordi vi mener, at det giver en kæmpestor værdi både at kunne have et arbejde og tage en uddannelse,” siger Jakob Ellemann-Jensen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København
23-10-2026
-
Stays ekspanderer til udlandet
23-10-2026
-
Tre naturnationalparker udvides: Mere natur skal give nye oplevelser for turister
23-10-2026
-
Ny måling: Danskerne er fortsat bekymrede for økonomien
23-10-2026
-
Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke
23-10-2026