Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Corona-årene bød på en hård opbremsning for charterturismen. Flere genopdagede i stedet ferie-perler i den danske natur. Flere turistaktører i Vejen Kommune melder også om en fin sommer i 2022, skriver JV.dk.

”Det har været rigtig godt denne sommer i forhold til de sidste par år. Vi har været oppe og vende på en belægning på 96-97 procent,” siger camping-fatter og lejrchef Johan Johansen fra Jels Sø Camping.

Hos Danhostel Rødding Center meldes der også om en fin sæson.

”Overnatningsdelen er fuldt booket, og den er godt med. Besøgstallene i svømmehal og bowling er til gengæld ikke noget at råbe hurra for. I svømmehallen kommer folk mest, hvis vejret ikke lige er til stranden, søen eller noget andet,” siger centerchef Klaus Kjældgaard Svendsen.

Læs hele historien her.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Europas turisme ventes at vokse med 3,1 pct.

Europas rejse- og turismesektor forventes at vokse hurtigere end den samlede økonomi i 2026. Særligt internationale gæsters forbrug ventes at stige, viser en prognose fra World Travel & Tourism Council.

Log ind