Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hos Scandic Hotels og serviceselskabet ISS har de med kyshånd taget imod ukrainske medarbejdere, der, siden krigen brød ud, er flygtet mod andre himmelstrøg for at skabe en ny og sikker hverdag væk fra krigen, skriver JP/Finans.

Hos Scandic Hotels i Danmark har størstedelen fået job som rengøringsassistenter, mens andre er blevet ansat som konditorer eller kokke, hvis de har haft de nødvendige kvalifikationer.

”Arbejdsmarkedssituationen er jo voldsomt presset. Helt fra starten af tænkte vi, at vi er gode til at have mange kulturer, religioner og sprog samlet på samme sted. Og vi manglede jo personale, så det virkede åbenlyst at ansætte ukrainere,” siger Søren Faerber, adm. direktør i Scandic Hotels.

Virksomheden fortæller, at de har ansat 85 ukrainere, heraf er 57 fastansatte, mens 28 er afløsere. Af de fastansatte er 14 fuldtid, mens 43 er deltid op til 30 timer.

Læs hele historien her.

Scandic tager afsked med mangeårig direktør

Scandic Hotels Group og Søren Faerber har indgået en fælles aftale om at afslutte samarbejdet. Den tidligere danske landechef har senest været strategidirektør for hele hotelkoncernen, hvor han har haft ansvar for strategi, franchise og partnerskaber.

Scandic søger 100 ansatte til nyt hotel i Aarhus

Scandics første signaturhotel i Danmark, Bassin Seven, åbner på Aarhus Ø i første kvartal af 2027. Med ledergruppen på plads går hotellet nu i gang med at rekruttere cirka 100 medarbejdere til en række funktioner.

Log ind