Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Marianne Mortensen, indehaver af restauranten der indtil søndag hed MorMors Køkken Café og Restaurant i Tornby, havde det sådan lidt arhhh, da hun for omkring 14 dage siden modtog et brev fra en advokat i København, der truede med bål og brand, såfremt hun ikke ændrede navnet på sin restaurant inden 26. juli, skriver Nordjyske.
”Men min mand sagde bare, at vi skulle kontakte vores advokat. Det gjorde vi, og han mente, at hvis vi satte en apostrof ind, så det blev MorMor's, så var det måske nok. Men måske nok - så ville jeg altså ikke til at køre en sag på det, når man husker, hvordan det gik med Jakobs Fiskerestaurant i Sæby, der kom af med over 200.000 kroner plus sagens omkostninger, så tænkte jeg bare, at det er det simpelthen ikke værd,” fastslår Marianne Mortensen.
Så derfor har hun nu valgt at kalde sin restaurant for "MorFars Køkken, Café og Restaurant". De to bogstaver Mo er blot blevet erstattet med Fa.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Færøerne bliver værtsland for Michelin-uddelinger i 2027
13-11-2026
-
Park Lane Copenhagen får ny CEO
13-11-2026
-
The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.
13-11-2026
-
Amerikanske julebookinger stiger markant i København
13-11-2026
-
DKBS: Flere mødesteder melder om voksende ordrebøger
13-11-2026
-
HORESTA kritiserer nyt potentielt tillæg på lufthavnstransport
13-11-2026
-
HORESTA-formand om DE-integration: Medlemmerne skal mærke værdien
13-11-2026
-
Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser
13-11-2026