Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Familieejede danske Absalon Hotel Group med 343 værelser på sine tre hoteller på Vesterbro – Absalon Hotel, Andersen Boutique Hotel og Annex Copenhagen – kører i denne tid med en gennemsnitlig belægning på op mod 95 procent. Det siger administrerende direktør Karen Nedergaard, tredje generation i spidsen for hotelgruppen, til STANDBY.DK

Absalon Hotels største værelse er Tricia Guild Suiten. Den blev indrettet i 2017 i forbindelse med en renovering af hotellet. Og den 60 kvadratmeter store suite er næsten lejet ud alle dage, fortæller Karen Nedergaard.

”Der bor mange forskellige gæster i suiten, lige nu har vi et brudepar. Det kan også være gæster der fejrer bryllupsdag, en rund fødselsdag og også mange udenlandske gæster booker suiten, som de synes er god værdi for pengene, også fordi den har aircondition. Generelt har vi i denne tid en belægning på 95 procent. Vores gæster er her i juli navnlig danskere, svenskere, briter, nordmænd, tyskere, amerikanere og italienere,” siger Karen Nedergaard, der dog ikke går med planer om at få en eller flere store suiter, trods den gode efterspørgsel.

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind