Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Skatteminister Morten Bødskov afviser en ændring af reglerne, selv om små fodfejl har ført til, at virksomheder uden varsel har mistet statslige coronalån for op mod 400 mio. kr., skriver Finans.dk.

”Der må også følge nogle klare og objektive betingelser med et rentefrit lån fra staten. En er de betingelser er, at virksomhederne har orden i deres indberetninger både ved anmodning om lånet og i lånets løbetid. Ellers opsiges lånet,” siger Morten Bødskov i en skriftlig kommentar.

HORESTA og fire andre erhvervsorganisationer opfordrede i begyndelsen af december skatteministeren til at gribe ind overfor en praksis, hvor »en enkelt indberetningsfejl« kan betyde, at virksomheder mister livsvigtige coronalån. Anledningen var bl.a. Nørrebro Bryghus, der sidste år fik straksopsagt et coronalån på 2,4 mio. kr., fordi virksomheden havde glemt at anføre 0 kr. i emballageafgift i en indrapportering til Skattestyrelsen.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind