Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Da Socialdemokratiet i 2018 lagde sig fast på, at beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft på ingen måde skulle rykkes, var det med et samtidigt forslag om at oprette fem nye jobcentre i EU, som skulle skaffe “et femcifret” antal udlændinge til Danmark, skriver Børsen. Forslaget er også blevet en del af regeringens forståelsespapir, men er endnu ikke blevet til virkelighed. I fagforbundet 3F har formand Per Christensen svært ved at forstå hvorfor.

I Dansk Arbejdsgiverforening undrer adm. direktør Jacob Holbraad sig over regeringens manglende handling. Her bakkes der op om jobcentrene, selvom han ikke tror på det store potentiale, fagbevægelsen ser.

“Lige nu er der ca. 9 mio. europæere, der bor og arbejder i et andet land, end det de kommer fra. Det er ud af en befolkning på 450-500 mio. i alt, så at have en tro på, at man kan hente meget store bidrag til det danske arbejdsmarked ad den vej, det tror jeg ikke, man skal. Men det ville være et fint initiativ,” siger Jacob Holbraad.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind