Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dele af dansk erhvervsliv har igen haft en vinter, som har budt på nedlukninger og restriktioner på grund af en ny variant af corona. Men nu ophæves de sidste restriktioner for virksomheder landet over, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er blevet besluttet, at kategorisering af covid-19 som samfundskritisk sygdom ikke videreføres efter den 31. januar 2022. Det betyder, at hele dansk erhvervsliv nu igen kan åbne dørene op for kunder og gæster fra den 1. februar.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

”Det er en stor dag for danskerne og ikke mindst for dansk erhvervsliv. Igen har fællesskabet vist sit værd, og vi kan smide restriktionerne over bord og holde gang i det opsving, som dansk økonomi står midt i. Jeg ved, at mange danske erhvervsdrivende har set frem til denne dag, hvor de igen kan åbne dørene for kunder og gæster. Men det er også vigtigt, at vi nu får alle godt med ud på den anden side. Derfor er der selvfølgelig hjælp at hente for de virksomheder, som lige skal have smurt motoren efter nedlukningerne.” 

Dette gælder fra den 1. februar:

  • Serveringssteder mv. kan holde åbent uden restriktioner ift. lukketider, arealkrav og salgstider for alkohol
  • Nattelivet kan åbne igen
  • Mulighed for salg af alkohol i detailhandlen efter kl. 22.00
  • Spillehaller, kasinoer, lege- og badelande kan åbne igen
  • Forsamlingshuse og selskabslokaler kan åbne for private fester
  • Der kan afholdes messer, foredrag og konferencer uden deltagerloft
  • Ingen krav om mundbind og coronapas for kunder og medarbejdere i butikker, restauranter og det øvrige erhvervsliv.

Fortsat hjælp til udsatte virksomheder og selvstændige

Selvom alle restriktioner nu bliver ophævet, er der stadig mulighed for at søge kompensationsordningerne for faste omkostninger og selvstændige mv. frem til og med den 28. februar. Det vil sige, at hvis en virksomhed på trods af genåbningen fortsat oplever en nedgang i omsætningen på mere end 30 pct., så er det muligt at søge om kompensation. Samtidig vil regeringen under arrangørordningen give mulighed for en omstillingsperiode på 14 dage, under forudsætning af at dette kan statsstøttegodkendes.

Den generelle lønkompensationsordning er desuden gældende frem til den 15. februar 2022.

Med ophævelsen af restriktionerne vil der ikke længere være mulighed for at lukke sin virksomhed frivilligt ned for at opnå kompensation, da der nu ikke længere er begrænsninger, som afholder virksomheder fra at drive forretning.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind