Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

”Der er meget på spil efter to år med turbulens i den danske og hele verdens turistmaskine, der er noget at kæmpe for.” Det siger den nyudnævnte formand for bestyrelsen i VisitDenmark, 44-årige Niels Jørgen Jensen, til STANDBY.DK.

Han er til daglig administrerende direktør for en af Danmarks største turistattraktioner, forlystelsesparken Fårup Sommerland. I sidste måned fik han en opringning fra Erhvervsministeriet, det er erhvervsministeren der blandt andet udpeger formanden for VisitDenmark.

”Jeg blev spurgt, om jeg kunne være ledig i et bestemt tidsrum dagen efter. Jeg spurgte, hvad det drejede sig om, men det kunne jeg ikke få at vide,” siger Niels Jørgen Jensen. Dagen efter ringede erhvervsminister Simon Kollerup til Niels Jørgen Jensen med tilbuddet om, at blive ny bestyrelsesformand for VisitDenmark.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind