Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

På pressemødet om genåbningens næste fase 12. januar proklamerede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at sundhedsmyndighederne nu skal til at trække sig tilbage fra at blande sig i danskernes liv. Søren Brostrøm havde få dage forinden siddet til et møde i Epidemikommissionen og været med til at indstille til Folketinget, at restauranter, barer og cafeer stadig ikke må servere alkohol efter klokken 22 eller holde åbent til længere end klokken 23, skriver Berlingske.

De regler er medvirkende til, at hundredvis af restauranter, barer og cafeer lige nu holder frivilligt lukket. HORESTA og restauratører har fortalt til Berlingske, at de ikke forstår, hvorfor åbningstiderne ikke kan forlænges, når der fortsat er krav om mundbind, coronapas og gæster pr. kvadratmeter. Og det er både ”ærgerligt og frustrerende”, mener Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i HORESTA.

”Man kan ikke komme udenom, at det mindsker tilliden til restriktionerne, når man ikke kan få det sundhedsfaglige grundlag for dem. Det kunne være rart med åbenhed og gennemsigtighed, når man indfører restriktioner for en branche, der har været hårdt ramt i to år og betalt prisen for resten af samfundet,” siger han.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind