Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når klokken slår 22.00, må der ikke skænkes mere alkohol på danske restauranter, barer og cafeer. En time senere skal alle gæster være uden for døren. Samtidig er der krav til kvadratmeter pr. gæst, som også skal fremvise coronapas ved ankomst og bære mundbind, når de står op. Disse restriktioner, der onsdag blev forlænget til 31. januar, gør det svært for mange i restaurationsbranchen at holde åbent. Derfor benytter flere hundrede danske restauranter sig af muligheden for at lukke frivilligt og få kompensation, skriver Berlingske.

Hos HORESTA viser en medlemsundersøgelse, at 47 procent af organisationens medlemmer i København, der driver restaurant eller café, holder frivilligt lukket. Uden for København er tallet 27 procent.

”Det ville betyde rigtig meget, hvis restauranterne kunne holde åbent til midnat. Åbningstider er altafgørende, fordi det er vigtigt for restauranternes forretningsgrundlag at kunne sælge det samme bord to gange på en aften. Det er økonomien indrettet efter,” siger Kristian Nørgaard, politisk direktør i HORESTA, og påpeger, at den begrænsede åbningstid særligt er et problem i København, hvor folk går senere ud.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind