Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mange lande og regioner opruster for at hente flere udenlandske gæster, der skaber omsætning og arbejdspladser. I den konkurrence har Danmark en god position. Sådan lyder vurderingen fra flere store hotelkæder, skriver Jyllands-Posten.

Hos Bella Group, der omfatter Bella Center og Bella Arena samt hotellerne AC Hotel Bella Sky, Marriott Copenhagen og Crowne Plaza i København, fortæller adm. direktør, Christian Folden Lund:

”Danmark og København står meget stærkt. Vi er et grønt land, vi har høj sikkerhed, og vi har håndteret corona godt. Det er positivt.”

Han understreger, at man ikke skal tage den gode position for givet, for der er mange andre lande, som tilfører store midler og skruer ekstra op for markedsføringen.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind