Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
På en ekstraordinær generalforsamling mandag fik det firestjernede Bandholm Hotel nye medinvestorer. Det er den erfarne hotelmand, Allan L. Agerholm, samt den kommercielle hospitality-profil, Christian Bruun, der har købt en større aktiepost. Allan Agerholm, der er tidligere koncernchef for BC Hospitality Group, blev på mandagens ekstraordinære generalforsamling valgt som ny bestyrelsesformand, mens Christian Bruun indtrådte som administrerende direktør for Bandholm Hotel, skriver Standby.dk.
Duoen skal nu samarbejde med den hidtidige ejerkreds om hotellet, der på grund af dets økonomiske problemer som følge af coronakrisen er midlertidigt lukket. Hotellet, der ikke kunne betale løn til sine ansatte i december, forventer at genåbne inden for kort tid. Ligeledes skal problemet løses med den manglende lønudbetaling oplyser Allan Agerholm til STANDBY.DK. Han er også bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment.
“Hotellet har en spændende fremtid. Bandholm Hotel er et super fint hotel som gennem årene har serviceret mange tilfredse gæster, det er anerkendt som et af Danmarks bedste hoteller. Coronakrisen har været hård ved hotellet, som har lidt store tab under nedlukningerne, men jeg er overbevist om, at hotellet har en spændende fremtid. Nu skal vi i gang med at få styr på økonomien og alle de praktiske forhold, herunder at sikre så mange arbejdspladser som muligt,” siger Allan Agerholm i en pressemeddelelse.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum
30-10-2026
-
Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning
30-10-2026
-
Tysk investor vil bygge hotel til 150 mio. kr. på Rømø
30-10-2026
-
Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat
30-10-2026
-
To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København
30-10-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
30-10-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
30-10-2026