Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der blev ikke åbnet for restauranter i denne omgang af lempelser for coronarestriktioner. Alligevel er det en tilfreds brancheorganisation, som har modtaget regeringens indstillinger. Der lægges nemlig op til, at restauranter undtages fra restriktioner den 1. februar, såfremt pandemien udvikler sig stabilt, skriver FødevareWatch.

"Nu har vi fået en delvis køreplan på vej mod en normalisering af hverdagen i vores erhverv. Det er positivt. Vi har efterlyst en hurtig udfasning af restriktioner og en meget klar plan for, hvornår de tvangslukkede aktiviteter kan åbne igen, og det har vi fået et godt stykke hen ad vejen," siger adm. direktør i HORESTA, Jannick Nytoft.

HORESTA understreger, at der er behov for at udvide lønkompensationsordningen på trods af, at restriktioner stopper. Brancheforeningens seneste opgørelse viser, at 60 pct. af Horestas medlemmer vil få brug for ordningen i februar uanset, om der er restriktioner i kraft eller ej.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind