Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Fra d. 16 januar 2022 kan der igen holdes foredrag og konferencer med op til 500 siddende deltagere, og forlystelsesparker og omrejsende tivolier kan igen holdes åbne. De øvrige restriktioner på erhvervsområdet forlænges frem til og med 31. januar 2022.
”De kolde måneder er altid lumske, når det drejer sig om smitte. Heldigvis fik vi med rettidig omhu sat ind med smitteinddæmmende tiltag, og det betyder, at vi nu kan se ind i en relativ hurtig genåbning af vores samfund. Jeg er glad for, at foredrag og konferencer igen kan åbne op for siddende arrangementer, og at folk igen kan komme en tur i teateret eller se en god film biografen,” siger erhvervsminister Simon Kollerup
Epidemikommissionen vil løbende vurdere muligheden for yderligere genåbning og anbefaler, at genåbningen forløber trinvis i takt med epidemiudviklingen. Epidemikommissionen vurderer for nuværende, at det i næste trin vil være relevant bl.a. at genåbne hovedparten af de øvrige aktiviteter på erhvervsområdet for eksempel messer, lege- og badelande, forsamlingshuse og selskabslokaler samt lempelse af restriktioner for serveringsteder mv. Epidemikommissionen vurderer dog samtidig, at der forventeligt også efter næste trin vil være behov for restriktioner herunder fx natteliv og større arrangementer med stående publikum samt krav om coronapas og mundbind.
Frem mod restriktionernes udløb den 31. januar 2022 vil Epidemikommissionen vurdere, om man kan anbefale at iværksætte næste trin fra den 31. januar 2022. Iværksættelse af næste trin i genåbningen forudsætter en stabil udvikling i epidemien, herunder særligt i forhold til indlæggelsesniveau og belastning på intensivpladser.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Bakken nærmer sig ny sæsonrekord
25-08-2026
-
Debat: HORESTA efterlyser at blikket på gastroturismen fastholdes
25-08-2026
-
Ny rapport stiller spørgsmål ved overturisme
25-08-2026
-
HORESTA: Byretsdom sætter vigtigt fokus på ulovlige skyggehoteller
25-08-2026
-
Copenhagen Marriott får ny direktør efter fem år
25-08-2026
-
Tidligere Ørsted-kontorer kan blive til hotel
25-08-2026
-
Jyllandsakvariet udvider efter markant gæstestrøm
25-08-2026
-
Nyt partnerskab skal løfte turismen i Køge
25-08-2026
-
Internationalt: Saudi-Arabien investerer 45 mia. kr. i forlystelsesparker
25-08-2026