Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Meget tyder på, at den storstilede plan om at flytte Danmarks Tekniske Museum i Helsingør til Svanemølleværket i København kan blive en realitet, skriver Berlingske.

Projektet er budgetteret til gigantiske 850 millioner kroner, og planen er at omdanne Svanemølleværket, der er et af Danmarks mest ikoniske industrielle bygningsværker, til et topmoderne teknisk museum, som man kender det fra byer som München og London.

”Der er opbakning i Folketinget på tværs af partierne, der er opbakning i Københavns Kommune, og der er ikke mindst god opbakning fra nogle store danske fonde. Vi er glade,” siger Lars Liebst, tidligere direktør i Tivoli og formand for Bygnings- og Udviklingsfonden DTM 4.0, som skal realisere projektet for Danmarks Tekniske Museum.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind