Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er slut med Corona-restriktioner i Danmark for nu. For bare få uger siden så det ud til at have lange udsigter. Der er dog forsat restriktioner mange steder i verden, og spørger man LB Forsikrings medlemmer, tror de også, det vil være sådan ved udgangen af 2022. 

I en undersøgelse lavet i december 2021 svarer 81% ja til, at de tror, der vil være Covid-19-restriktioner i udlandet. Kun 7% svarer nej. En forudsigelse, der er meget realistisk, selvom Danmark har afskaffet de fleste restriktioner i denne uge, mener man hos LB Forsikring.

”Der kommer forsat nye eller ændrede Covid-19-restriktioner eller krav på rejseområdet næsten hver uge. Selvom det måske stilner lidt af i løbet af året, tror jeg medlemmerne har helt ret, når de vurderer, at der stadig vil være restriktioner i udlandet ved udgangen af 2022,” siger Anne Mette Kirkegaard, skadeschef i LB Forsikring.

I samme undersøgelse angiver 41%, at de forventer at komme mindre til udlandet efter Covid-19-pandemien er overstået. Det er stigning i forhold til, da medlemmerne blev stillet samme spørgsmål i 2020. Her var det 33%, der angav, at de troede, de ville komme mindre til udlandet.

Læs hele medlemsundersøgelsen her.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind