Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Copenhagen Admiral Hotel med 366 værelser og suiter ved Københavns Havn er ved at genopfinde sig selv i en version 2.0. Fremover skal det være et oplevelses- og livsstilshotel – åben for alle, gæst eller ej. Admiral-hotellet har siden 2019 været ejet af den svenske kapitalfond Midstar Hotels, skriver Standby.dk.

Til STANDBY.DK siger direktør Jesper Stubgaard:

”Vi har nu færdiggjort renoveringen af værelserne, et projekt til over 250 millioner kroner, der var sat i gang af de tidligere ejere. Fra 15. september går vi i gang med en kæmpe renovering af vores stueetage, lobbyarealet, hvor vi bruger op mod 100 millioner kroner. For pengene kommer der blandt andet to nye restauranter. Admiral skal fremover være et hotel med megen mere fokus på, at vi åbner op for københavnere, danskere og udenlandske turister, der gerne vil være en del af vores hotel, uden de partout bor hos os,” siger Jesper Stubgaard.

Læs hele historien her.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind