Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I skrivende stund har 50.000 danskere op om et borgerforslag, der skal gøre det gratis at passere Storebæltsbroen. For nogle er det uden tvivl et spørgsmål om den umiddelbare besparelse, men i et samfundsmæssigt perspektiv giver det også mening i forhold til øget sammenhængskraft og synergi mellem landsdelene, skriver idémanden bag, Bent Thodsen, formand, HORESTA Camping.

”Vi står på bagkant af en pandemi, hvor mange danskere har fået øjnene op for mulighederne her i landet. På min campingplads i Hanstholm så jeg gæster, som aldrig havde fundet vej, hvis ikke krisen havde ramt landet. Værdien er stor i forhold til at skabe et Danmark i balance. Men prisen på Storebæltsbroen er en udfordring. Broen er for længst tjent hjem, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at afkastet ved en afgiftsfri bro er større end de bompenge, som staten indkasserer i dag. Det sætter gang i en øget indenlandsk efterspørgsel, der er godt for vores erhverv og beskæftigelsen og i sidste ende også statskassen.”

Han mener, at set i lyset af den krise, som turisme- og oplevelseserhvervet har været igennem, vil en afgiftsfri Storebæltsbro være et meget lille plaster på såret, skriver Bent Thodsen.

Læs hele indlægget her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind