Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turister er mere end velkomne i Danmark.

Det viser en ny analyse som Epinion har foretaget for VisitDenmark, hvor over 8.000 danskere har svaret på spørgsmål om deres forhold til turisme. Tallene viser nemlig en bred opbakning til de udenlandske besøg, da 78 procent af danskerne mener, at turismen har langt flere positive end negative konsekvenser for Danmark.

Generelt viser analysen, at danskerne især er opmærksomme på de store økonomiske gevinster, som turismen medfører, og at turismen bidrager positivt til det lokale handelsliv, udvalget af spisesteder, kulturtilbud og aktiviteter. I storbyerne vægter danskerne også højt, at turismen bidrager til bylivet og stemningen.

Adm. direktør Jan Olsen, VisitDenmark:

”Det er utrolig glædeligt, at en så stor en del af danskerne bakker op om turismen og er opmærksomme på den værdi, turismen skaber i lokalområdet. Den lokale opbakning er fundament for en velfungerende turisme, og det er et fantastisk udgangspunkt for at udvikle turismen de kommende år. Vi skal have en turisme, vi både kan leve af og leve med.”

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind