Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Slovenske Ana Roš, kåret som verdens bedste kvindelige kok og køkkenchef på Hiša Franko med to Michelinstjerner og en placering som verdens 21. bedste restaurant på Worlds 50 Best, gæster Restaurant Terra i København. Her vil hun sammen med køkkenchef Valerio Serino tilberede en 10-retters menu som en hyldest til elementerne jord, vind og hav.

Ana Roš, der også kendes fra den populære serie ”Chefs Table” på Netflix, er en af klodens mest respekterede kokke, og blev i 2021 kåret som den 7. bedste kok i verden til Best Chef Award som den eneste kvinde i Top10, og modtog ydermere Best Chef Pristine Award i 2022.

”Det bliver mit første besøg i et dansk køkken og jeg glæder mig til at udforske det danske vinterlandskab og arbejde med jeres bedste råvarer sammen med Valerio”, siger Ana Roš.

På Restaurant Terra ser man med stor forventning frem til det fornemme besøg.

”Ana’s aftryk på gastronomien internationalt er enormt, og vi er stolte af at byde hende velkommen indenfor hos os. Vi er begge selvlærte og dybt besjælede af en stor respekt for Moder Jord. Vi taler samme sprog, både gastronomisk og menneskeligt”, siger Valerio Serino.

Terra er en af de ganske få restauranter i Danmark, der er dedikeret til ”zero waste”, hvilket vil sige at intet går til spilde i køkkenet. Fremtiden er grøn, siger Valerio Serino, der tidligere har været kok på Amass med samme principper. Alt bliver anvendt og genanvendt til servering. Og de ca. 2%, der er i overskud går til kompostering.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Dansk gastronomi i verdensklasse: Alchemist kåret som verdens tredje bedste restaurant

Tre danske restauranter har i nat sikret sig flotte placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Alchemist er kåret som verdens tredje bedste restaurant, mens Kadeau indtager en imponerende ottendeplads og Jordnær er nummer 40. Det er en anerkendelse, der styrker Danmarks position som gastronomisk rejsemål, lyder det fra HORESTA.

Log ind