Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I starten af december kom evalueringen af sommerens Tour de France-start i Danmark, som VisitDenmark har udregnet. Her fremgik det, at det verdenskendte cykelløb bidrog til et samlet turismeforbrug på 757 millioner kroner.

Men spørger man analyse- og forskningschef på Idrættens Analyseinstitut Rasmus K. Storm, skal værdien af et event som Tour de France vurderes mere nuanceret.

”Turismeomsætningsanalyser kan ikke sige noget om, hvilken økonomisk gevinst touren har haft på samfundet, fordi den kun beskæftiger sig med positivsiden”, siger han.

Som udgangspunkt mener Rasmus K. Storm ikke, at det er et problem at afholde en stor sportsbegivenhed som Tour de France. Men det er problematisk, at fortællingen om store internationale sportsbegivenheder ikke bliver udfordret og blandt andet de indirekte og direkte omkostninger såsom afspærring af Storebæltsbroen i forbindelse med løbet, politi og andet mandskab ikke inkluderes i det samlede billede.

Læs hele historien her (kræver login)

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Erhvervsturister står for hver fjerde turismekrone

Erhvervs- og mødeturismen stod i 2025 for 12 pct. af overnatningerne i Danmark, men 24 pct. af turismeomsætningen. Det viser VisitDenmarks årsberetning, der også sætter fokus på international markedsføring og kunstig intelligens.

Norske gæster vender tilbage til Nordjylland

Nordjylland oplever igen fremgang blandt norske turister efter flere år med svagere efterspørgsel. Både Skallerup Seaside Resort og Fårup Sommerland melder om markante stigninger i antallet af norske gæster.

Log ind