Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det går godt i Djurs Sommerland, som netop har offentliggjort det årsregnskab, der blev afsluttet 30. juni i år.

Resultatet før skat lyder på 48,7 millioner kroner, og dermed har regnskabets bundlinje taget et gevaldigt hop frem sammenlignet med de to foregående regnskabsår, hvor resultatet før skat lød på henholdsvis 33,2 og 17,8 millioner kroner, skriver Turistmonitor.dk.

Samtidig investerer parken lige nu tæt på 50 millioner kroner i tre nye forlystelser, som skal stå klar til gæsterne, når dørene åbnes i april til sæson 2023.

”Vi er meget tilfredse med regnskabet, som skyldes, at vi havde en rigtig god efterårssæson i 2021 med et normalt niveau på omkostningerne. Samtidig var første del af 2022 også meget velbesøgt, og i 2022 havde vi samlet set besøgsrekord,” siger adm. direktør i Djurs Sommerland, Henrik B. Nielsen.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind