Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dansk turisme har hevet coronadynen af sig. De dugfriske overnatningstal fra Danmarks Statistik viser en samlet fremgang på 13 procent. I samme periode præsenterer Destination Vesterhavet en vækst på 25 procent både i samlede antal overnatninger og i fremgangen af internationale gæster, fortæller destinationen i en pressemeddelelse.

”Tallene for første halvår viser, at Destination Vesterhavet er den helt store drivkraft for turismevæksten i Danmark. Kyst- og naturturisme bærer i høj grad udviklingen, og det er et glædeligt resultat af vores indsats med at tiltrække gæster uden for den normale højsæson”, siger Peer Heldgaard Kristensen, som er direktør i Destination Vesterhavet.

Hotellerne vokser trods fald i danske overnatninger

Danmark registrerede færre turistovernatninger i september end samme måned sidste år. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang, mens den samlede turisme fortsat ligger over niveauet fra 2025.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Log ind