Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Forlystelsesparken Tivoli har nemmere ved at lokke gæster ind i parken igen, efter at være blevet fri af coronaepidemien og de restriktioner, der i den forbindelse blev indført i Danmark.

Det fremgår af selskabets regnskab for første halvdel af året. Her opjusterer Tivoli for tredje gang sine forventninger til, hvordan bundlinjen ser ud, når året er omme.

I regnskabet bemærker Tivoli, at parken oplever »gæstetal som overstiger forventningerne«, og at gæsterne også lægger penge i Tivolis boder og forlystelser.

Tivoli selv peger på, at en række begivenheder har hjulpet til. Det gælder blandt andet præsentationen af holdene til cykelløbet Tour de France, der begyndte i Danmark i juli.

Derfor øger Tivoli forventningen til sin omsætning med et lille nøk fra en milliard kroner til 1,05 milliarder kroner, skriver Berlingske.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Log ind