Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

”Ask for Nomi” er ord, der skal skabe tryghed i nattelivet.
Ordene er et kodeord, som skal fortælle stedets ansatte, at man er i fare.

En person, som befinder sig i en farlig situation, kan spørge efter Nomi, en fiktiv medarbejder, og personalet vil eskortere vedkommende sikkert væk derfra. Eventuelt kan den, der udgør en trussel, blive bedt om at forlade stedet, skriver Berlingske.

”Ask for Nomi” er ligesom den engelske version ”Ask for Angela” en trend, der blandt andet har overtaget det sociale medie TikTok. De skal skabe tryghed for folk, der bevæger sig ud i nattelivet.

Medlemschef i HORESTA, Nadeem Wasi, mener ikke, at »Ask for Nomi« vil have en gavnlig effekt, fordi alle vil få kendskab til det. Barerne har andre metoder, som Nadeem Wasi mener er mere effektive:

”Dørmændene og personalet er trænet i at kunne aflæse folks kropssprog og skabe rammerne om det trygge natteliv, så det er ikke engang nødvendigt, at du skal stå og forklare dig. De kan sagtens se, når en person er truende, eller når en gæst har brug for hjælp. Og vi kan kun opfordre til, at gæsterne kontakter personalet, hvis de oplever noget ubehageligt,” siger Nadeem Wasi til Berlingske.

Læs hele historien

Wolt forventer lavere vækst efter rekordår

Efter flere år med kraftig fremgang forventer Wolt Danmark, at væksten flader ud i 2026. Selskabet vil derfor hente mere vækst fra andre områder end traditionel takeaway.

HORESTA tog debatten om drikkepenge i DR Aftenshowet

Skal man give drikkepenge i Danmark? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da HORESTA forleden deltog i DRs Aftenshowet. Budskabet var klart: Ingen er forpligtede til at give drikkepenge, men det er en måde at vise anerkendelse på.

HORESTA advarer mod dansk turismeskat

Erfaringer fra Amsterdam viser ifølge HORESTA, at turismeskat ikke mindsker antallet af besøgende. Organisationen peger i stedet på bedre styring af gæstestrømme og regulering af korttidsudlejning.

Log ind