Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Møde- og eventvirksomheden Huone Copenhagen er blevet Green Key-certificeret.

Huone tilbyder kreative mødelokaler til møder og events og henvender sig til forretningsgæster fra hele verden. Virksomheden har sin oprindelse i Finland og har altid haft et stærkt fokus på mennesker, kultur og det miljø, som virksomheden er en del af. I de seneste år har virksomheden taget flere skridt i retning af at afholde mere bæredygtige events, skriver Green-key.dk.

“Det har altid været en prioritet at gøre alt, hvad vi kan for at promovere bæredygtighed i eventbranchen. Jeg virkelig stolt af vores første Green Key-certificering, i særdeleshed efter en lang forsinkelse forårsaget af pandemien,” udtaler Louise Adolph, CEO for Huone Copenhagen.

HUONE Copenhagen har fjernvarme- og køling. Vand- og energiforbrug kontrolleres månedligt, og der laves handlingsplaner for fremtidige forbedringer. Både kolleger og gæster involveres i det grønne arbejde.

Læs hele historien her

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind