Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ifølge de nyeste tal fra Danmark Statistik melder 67 procent af landets hoteller, at de er ramt på omsætningen, fordi de mangler arbejdskraft. For restauranter er tallet 54 procent, skriver Politiken.

Både hoteller og restauranter er ellers kommet stærkt igen efter coronapandemiens nedlukninger. Der har aldrig været så mange ansatte i branchen som i dag.

”Vi annoncerer alle steder om de ledige stillinger. Vi har forsøgt alt, hvad vi kan komme på. Det her er en helt ny situation, som ingen i branchen har prøvet før”, siger Kasper Skov Lund, der er restaurantchef på Bandholm Badehotel.

Kristian Nørgaard er politisk direktør i HORETA, arbejdsgiverorganisation for hoteller og restauranter. Han siger, at situationen er dybt frustrerende for virksomhederne, men også at der »ikke er tale om nogen klagesang«.

”Vi har mere end 10.000 flere ansatte i branchen sammenlignet med før corona. Hvis du havde tilbudt os det i vinter under seneste nedlukning, så havde vi taget tilbuddet med det samme. Men det er vores estimat, at vi kunne give job til mellem 6.000 og 10.000 yderligere, hvis der var folk til det”, siger Kristian Nørgaard til Politiken.

Læs hele historien

Styrk jeres cyberberedskab: Få op til 50.000 kr. i tilskud

Er jeres virksomhed klar, hvis en uventet krise rammer driften? Gennem Virksomhedsudvikling Danmark kan små og mellemstore virksomheder nu få tilskud til professionel rådgivning, der kan styrke cyberberedskabet. Men ansøg snart, for der er frist den 2. november.

Ny rapport afslører: Her går hotellerne glip af bookinger

Det er ikke nødvendigvis de hurtigste svar, der sikrer flest bookinger. En ny udenlandsk analyse af to millioner mails viser, at måden, hotellerne besvarer gæsternes henvendelser på, har stor betydning. Samtidig peger analysen på et stort uudnyttet potentiale i at følge op på gæster, der ikke vender tilbage.

Log ind