Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Gæsterne er for alvor tilbage i de danske restauranter. Lysten til at spise ude er så stor, at omsætningen i den danske restaurationsbranche i flere måneder har ligget markant over niveauet for samme periode i 2019. Altså før coronakrisen. Det skriver Jyllands-Posten og Finans.dk.
Hverken stigende energipriser eller øget inflation er altså indtil videre ikke gået ud over appetitten på restaurantbesøg.
”Vi har set en meget stor stigning i antallet af gæster på restauranterne. Det er et klart tegn på, at nedlukningerne under covid har åbnet danskernes øjnene for, hvor meget det betyder for dem at komme ud at spise. Vi holder vejret, og håber og tror på, at det er en vedvarende tendens,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i HORESTA, som er brancheorganisation for hoteller og restauranterne.
Nye tal fra Danske Bank om danskernes forbrug viser, at der i de to første uger af august blev brugt 29 pct. mere på restaurantbesøg i forhold til samme periode i 2019. Tallene har ligget på stort set samme niveau i de seneste måneder efter genåbningen.
Tendensen bekræftes af restaurantkæden Sunset Boulevard.
”Stigningen i antallet af gæster har været markant, og der er mange dage, hvor vores restauranter er fyldte. I juli lå vores omsætning 39 højere end i 2019, og salget af takeaway er 79 pct. over niveauet sammenlignet med for tre år siden,” siger Jens Broch, adm. direktør i Sunset Boulevard.
Han vurderer, at en del af forklaringen på det stigende antal gæster er, at den ændrede adfærd under coronakrisen er hængt ved.
Læs hele artiklen (kræver login)
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA-analyse: Hotelbyggeriet boomer i Aarhus
13-10-2026
-
Scandic Webers får nye ejere og skal renoveres
13-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat
13-10-2026
-
Hotellerne sætter rekord trods fald i overnatninger
13-10-2026
-
Airbnb vokser kraftigt og møder kritik fra HORESTA
13-10-2026
-
Politikere vil tillade mere privat korttidsudlejning
13-10-2026
-
Restaurant Møntergade går ind på frokostmarkedet
13-10-2026
-
Restaurantkæde med Oprah Winfrey søger konkursbeskyttelse
13-10-2026